Tillykke med Brændkjær idræts- og kulturcenter

Af Søren Rasmussen

Det store børneforlig, som Byrådet netop har indgået, sendte over 100 millioner kr. til pasning og folkeskole. Det er historisk mange penge til et område i Kolding Kommune.

Glædeligvis faldt der også ekstra 3,5 mio. kr. af til en meget tiltrængt hal ved Brændkjærskolen.

Et imponerende stort lokalt engagement samt bl.a. en aktiv skole og kirke, har skabt grundlaget for det spændende idræts- og kulturcenter. Der er lavet et fantastisk stykke frivilligt arbejde og jeg er ikke i tvivl om, at det vil betyde vi får et center, der virkelig vil blive brugt af alle generationer i området.

Brændkjær idræts- og kulturcenter og indsatsen for at fortælle om området og skabe sammenhold kan, efter min opfattelse, blive et forbillede for mange andre.

Søren Rasmussen
Formand for Fritids- og idrætsudvalget
Dansk Folkeparti
Primulavej 7
6000 Kolding