Tandlægevagt åbner i Kolding

Af Søren Rasmussen

Ingen ønsker sig tandpine, men får man det alligevel, ønsker man sig hurtig behandling. Regionsrådet har netop blesluttet at oprette to nye klinikker med tandlægevagt i weekender og på helligdage, den ene i Kolding.
I dag er der kun tandlægevagter i Esbjerg og Odense. Siden etableringen af tanlægevagten i 2006 har der været en stigning i behandlingen af patienter. Men det er tydeligt at afstanden til klinikkerne gør en forskel. Klinikkerne har langt flest patienter fra nærområderne, mens f.eks. borgerne i Kolding ikke benytter tilbuddet i ret stort omfang. Det forventer jeg ændre sig, med de to ny klinikker.

Det er vigtigt for mig, at det vi i Kolding Kommune får lettere tilgang til at bruge tandlægevagten, så der ikke er en skæv fordeling, rent geografisk, af de patienter, der benytter tilbuddet. Med en fordeling af patienter på flere klinikker, bliver der også den fordel, at der vil blive kortere ventetid på behandlinger i vagten. Samtidig vil en bedre fordeling af patienterne have betydning for personalet, da de nuværende merarbejdstimer vil blive fordelt ud på flere matrikler. Så det er en gevinst for alle parter.

Tandlægevagtens åbningstider vil løbende blive evalueret, så de i videst muligt omfang imødeser patienternes behov.

De to nye tandlægevagter kommer til at ligge på hhv. Sygehus Lillebælt i Kolding og på Sygehus Sønderjylland i Sønderborg og åbner her i 2020.

Søren Rasmussen
Medlem af Regionsrådet for Dansk Folkeparti
Primulavej 7
6000 Kolding