Støtte til Egtvedpigens jubilæum

Af Søren Rasmussen

Egtvedpigen er utvivlsomt et ikon og symbol for dansk bronzealder. Hun er en helt central nøglefigur i fortællingen om Danmarks oldtid.
Den 24. februar 1921 blev Egtvedpigen fundet i resterne af en stor gravhøj uden for Egtved. I anledning af 100 års jubilæet næste år, har VejleMuseerne planlagt en storstilet særudstilling og en helt stribe meget interessante jubilæumsarrangementer.

Regionsrådet for Syddanmark har netop, efter indstilling fra Udvalget for Regional Udvikling, bevilget 600.000 kr. som støtte til arrangementerne. Det glæder mig meget, at vi på den måde kan bakke op om de mange gode initiativer.

Der er ingen tvivl om at VejleMuseerne i samarbejde med Nationalmuseet, Aarhus Universitet og Egtved Museumsforening, virkelig gør en stor og imponerende indsats, for i jubilæumsåret, at få formidlet den fantastisk historie om Egtvedpigen. Jeg er meget imponeret af hvor meget forskelligt der er planlagt og hvordan man formår at lave noget, som vil interesserer mange på tværs af genrationer.

Tillykke med bevillingen – og så vil jeg glæde mig til, de mange gode aktiviteter.

Søren Rasmussen
Formand for Udvalget for regional udvikling i Regionsrådet
Dansk Folkeparti
Primulavej 7
6000 Kolding