Sårbare unge

Af Kristina Jørgensen

Forleden havde jeg den store fornøjelse af møde to unge kvinder, der begge havde det tilfælles, at angsten var en del af deres dagligdag.
Den ene havde været tæt på at droppe ud af sit uddannelsestilbud, men hun havde kæmpet sig igennem angsten og var nu engageret i at hjælpe andre unge med angstudfordringer.
Den anden kvinde var også i et forløb, der roligt men sikkert var ved at gøre en ende på angsten, der for en stigende andel unge er en af hverdagens tro følgesvende.
Begge to beundringsværdige og i virkeligheden utrolig stærke unge kvinder.

Når det kommer til unge med udfordringer, så er det altid værd at lytte med. For lykkedes den unge ikke med at komme godt ud i voksenlivet, så har det både menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser.

Og der fulgte da også en altafgørende indsigt med i mødet med de to seje kvinder. Nemlig hvor stor en betydning det har for deres positive udvikling væk fra angsten, at de er blevet del af et fællesskab. Et fællesskab, hvor udfordringen er fællesnævneren. Hvor alle ved, hvad man snakker om. Og hvor det ikke er tabu at være ærlig og sårbar.
Det er en pointe, som går igen alle steder. Uanset alder og uanset hvad man føler, man er helt alene med, så kan det flytte bjerge, når man finder ud af, at man ikke er alene.

Lige nu er vi politisk ved at kortlægge, hvilke tilbud vi har og bør have til vores sårbare borgere. Og betydningen af fællesskabet tager jeg med mig videre i drøftelserne om, hvordan vi sikrer en god trivsel hos flere.

Kristina Jørgensen
Formand for Børne- og Uddannelsesudvalget (DF)
Bakken 15,
6640 Lunderskov