Kristina Jørgensens budgettale 2019

Af Kristina Jørgensen

Jeg forstår godt alle de forældre og borgere, der er mødt op her til aften.
Jeg forstår også godt, at vores ansatte i denne tid føler sig utrygge og uafklarede.

For det er en ekstraordinær svær situation, vi står i.

__________

På socialområderne har de røde tal på bundlinjen længe vokset sig større og større. Og alt imens, at forligskredsens medlemmer af de to sociale udvalg kontinuerligt i flere måneder har efterspurgt tiltag, så der kunne bremses op i tide – så man netop ikke ville ende ud med at skulle straffe borgerne ekstra hårdt – der har formændene kontinuerligt modsat sig og fastholdt, at der ikke skulle bremses op, for midlerne skulle nok kunne findes i Selvværd Sammenhængs-strategien.

En strategi, der startede som noget genialt, men som hurtigt blev én stor spare øvelse.

_________

På børne- og uddannelsesområdet har vi – i modsætning til socialområderne – ageret, hver eneste gang vi har kendt til et underskud.
Mange har spurgt mig: “Men hvis udvalget allerede ved flere lejligheder har besluttet, hvordan man ville undgå budgetoverskridelser, hvorfor står området så med et underskud igen?”

Svaret hertil er, at flere af de politiske beslutninger udvalget har truffet aldrig er blevet udmøntede, skolerne er blevet tildelt midler til for mange klasser og så har vi pga. en rigtig ærgerlig regnefejl udbetalt rigtig mange penge for meget i tilskud til forældre, der har deres børn i private dagtilbud.

Så nu står vi her, i en ny situation, hvor vi igen skal pege på besparelser. En opgave, som ingen i forligskredsen har lyst til – slet ikke på børne- og skoleområdet.

Men vi kan ikke drive dagtilbud og skoler, for penge vi ikke har.
Derfor har vi i forligskredsen knoklet for at forsøge at finde områder, der i denne her uretfærdige situation virker mest fair. Vi har været hjulpet rigtig godt på vej på skoleområdet takket være de 22,2 mio.kr., som skoleområdet har fået tilført via genopretningsplanen.

Men for at nå i mål, så peger vi i forligskredsen bl.a. på en effektivisering af vores lokalaftale, hvor vi beder lærerne om at undervise 1/2 time mere. Vi hæver SFO-taksten til landsgennemsnittet, men vi forbliver stadig billigere end vores nabokommuner. Vi laver en omfordeling af vores tildelinger på skoleområdet, så skoler med en høj andel af elever med socioemotionelle udfordringer fremadrettet bliver tilgodeset. Vi ligger nogle midler ud til skolerne, så de kan skabe bedre rammer for inkluderende læringsmiljøer. Og så har vi i forligskredsen besluttet, at vi skal se mere på vores nuværende tilbud under Ungdomsskolen, UU og Pædagogisk Center, så vi også fremadrettet kan få gode tilbud til eleverne men naturligvis under de nye økonomiske vilkår.

På børneområdet foreslår vi, at vi kommer til at tilbyde den samme længde åbningstid i daginstitutionerne, uanset om man bor i Kolding eller Christiansfeld. En af de rigtig svære valg er faldet på madordningen i vuggestuerne, som dog sagtens kan fortsætte, såfremt forældrebestyrelserne ønsker det. Og når alle forslag på børneområdet er brugt op, så er der ligesom på skoleområdets generelle tildeling, kun de varme hænder tilbage.
Her er jeg meget glad for, at vi i forligskredsen formåede at tilgodese børneområdet med ekstraordinære 5 mio.kr., så der nu ikke bliver tale om en besparelse svarende til knap 17 stillinger, men derimod det der tilsammen svarer til 2 stillinger.

Faktum er, at vi i Kolding Kommune i dag har rigtig gode folkeskoler og vi har dagtilbud af meget høj kvalitet.

Med de besparelser, der er lagt op til, at forligskredsen beslutter her i aften, så udfordrer vi vores ansatte, vores serviceniveau og vores børn og elever.
Og som jeg mange gange har forsøgt at tilkendegive, så har det været en rigtig svær opgave, at skulle finde besparelser på områderne. For vi vil vitterligt meget hellere investere i vores børn og unge. De har kun én barndom, og vi har kun én chance for at tilbyde dem de vigtige relationer og den rette faglighed.

Men vi har ikke råd til, at forsøge at finde midler i luftkasteller og usandsynlige indtægter. Vi har ikke råd til, at der kommer et økonomisk efterslæb på alle andre områder, hvis enkelte politikområder er de eneste, der må bruge penge.
Vi har ikke råd til, at alle vores dygtige ansatte igen om et år står i samme uvished.

Men vi har heller ikke råd til som samfund, ikke at investere i vores børn og sikre dem en god barndom og skolegang. Så jo hurtigere vi kommer i mål med at få et budget i balance, jo hurtigere kan vi også komme til at investere på børne- og skoleområdet igen.