Kolding Kommune støtter nu den Danske Kirkegård i Frankrig

Af Søren Rasmussen

I forbindelse med 100 året for afslutningen på 1. verdenskrig, havde de syv kommuner der tilsammen udgør Sønderjylland, Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Haderslev, Vejen, Esbjerg og Kolding sendt repræsentanter til Braine i Frankrig. I den lille by ligger nemlig den danske kirkegård, med mindesmærke og 79 grave med danske soldater, der faldt i tysk tjeneste for en sag der ikke var deres.
For Kolding Byråd deltog viceborgmester Søren Rasmussen (Dansk Folkeparti) og byrådsmedlem Elvis Comic (Socialdemokratiet). Turen gjorde et stort indtryk på dem begge og de blev hurtigt enige om, at de vil foreslå Kolding Byråd, at bidrage til vedligehold af kirkegården. I dag giver Haderslev årligt 20.000 kr., mens Tønder, Aabenraa og Sønderborg hver giver 10.000 kr.
Elvis Comic siger: ”Det vil være helt natuligt, at Kolding Kommune også bidrager til, at vedligeholde det fysiske minde over de faldne danskere. Vi må ikke glemme deres lidelser og den frygtelige krig. Vi kan lærer meget af denne del af vores historie. Med min families historie fra borgerkrigen i Bosnien, følte jeg en særlig forbindelse til denne historie”.
– ”De tapre sønderjyder der kæmpede og faldt på tysk side i 1. verdenskrig, gjorde det i håbet om, at de ved at gøre deres pligt som borgere i det tyske kejserige, bagefter kunne sikre retten til en folkeafstemning om Sønderjyllands genforening med Danmark. Det lykkedes og vi skylder dem evig tak og selvfølge, at passe deres grave”, siger Søren Rasmussen
Søren Rasmussen og Elvis Comic har orienteret Økonomiudvalget, om sagen og udvalget har uden for dagsordenen nikket ja til, at Kolding Byråd selvfølgelig også skal bidrage med 10.000 kr. om året.

Kontakt:
Søren Rasmussen (DF) – [email protected] – 29 64 31 97
Elvis Comic (A) – [email protected] – 29 43 48 39