Hatten af for Tønder

Af Søren Rasmussen

Jeg havde den store glæde, at være inviteret til det meget flotte og interessante arrangement i Tønder, i anledning af premieren på 1. verdenskrig-filmen ”I krig og kærlighed”.

Det var ualmindeligt godt arrangeret og en meget værdig baggrund for præsentationen af filmen og den barske historie, som 1. verdenskrig udgør.

Samtidigt fik Tønder Kommune og de beundringsværdige ildsjæle, der arbejder med Zeppeliner-området, dygtigt formidlet projektet, deres resultater og planer for fremtiden. Oven i købet med deltagelse af H.K.H. Prins Joachim, der holdt en fantastisk tale der virkelig kom fra hjertet. Det var ganske enkelt perfekt.

Jeg er meget imponeret over Tønder Kommune og Fridthjof Film. Det lover særdeles godt, for den kommende fejring af 100 året for genforeningen i 2020. Her er jeg sikker på Tønder også vil imponere.

Skulle nogen i Tønder Kommune have ideer til særlige arrangementer i anledning af genforeningsjubilæet, så husk det er muligt at søge Region Syddanmark om tilskud. Se mere på Regionens hjemmeside.

Søren Rasmussen

Formand for Region Syddanmarks udvalg for regional udvikling

Dansk Folkeparti

Primulavej 7

Kolding