Fuld fart på KoldingQ

Af Søren Rasmussen

KoldingQ har netop indviet sit flotte nye kunstgræsanlæg ved Bramdrupdam, med navnet Fynske Bank Arena. Jeg havde glædet mig meget til, at se anlægget og jeg må sige det faktisk overgik de høje forventninger.

Jeg forventer, at etableringen af anlægget bliver en stor gevinst for kvinde- og pigefodbolden, for Bramdrupdam og faktisk hele Kolding.

Der er nu mulighed for at tilgodese alle. Fra de yngste der spiller 3-mands – til de allerbedste elitespillere, der skal træne adskillige gange om ugen, året rundt.
For KoldingQ vil det utvivlsomt også have stor betydning med adgang til egen bane og træningsanlæg.

28. september præsenterede KoldingQ deres nye super flotte spillerdragter og nu har de så også et nyt flot baneanlæg. Ved åbningen kunne de så også præsenterer deres nye træner, den succesfulde træner Anders Jensen der kommer fra KIF. Det går den helt rigtige vej.

Jeg glæder mig meget over, at KoldingQ har så godt et samarbejde med Bramdrupdam Sports- og Mødecenter og Bramdrupdam Gymnastik & Idrætsforening. Bramdrupdam Sports- og mødecenter står altid klar med en positiv og ikke mindst konstruktiv fremstrakt hånd, når vi fra Kolding Kommunes side har en opgave der skal løses. Dejligt når der kan samarbejdes til gavn for mange.

Søren Rasmussen
Formand for Fritids- og idrætsudvalget
Dansk Folkeparti
Primulavej 7
6000 Kolding