Skip to content

En god kommune der skal udvikles

Af Søren Rasmussen

Der skal snart være valg, og det får nogen til at lede efter problemer. Problemer som de så kan komme med en hurtig løsning på. En af de ting man har fundet på, er at næsten alle eller mange borgere i kommunen taler dårligt om Kolding.
Voxmeter – der er laver meningsmålinger – har undersøgt hvilke af landets kommunes borgerne er de bedste ambassadører for, og hvor de anbefaler kommunen til borger i andre kommuner. Her ligger Kolding på rigtig flot anden plads.
Voxmeter har også undersøgt hvor mange borgere i Region Syddanmark der ikke kunne drømme om at bo i Kolding Kommune. Det er: 0,9%!
Det passer meget godt med det jeg oplever, når jeg færdes blandt borgerne i Kolding Kommune – og det gør jeg ofte og gerne. Der er rigtig mange tilfredse mennesker. Det betyder ikke, at de er tilfredse med alt. For der er bestemt plads til forbedring, men de er generelt tilfredse og fortæller det gerne. De fortæller også det, de mener vi bør gøres bedre. Man skal blot lytte. Det kan varmt anbefales.
Vi skal sørge for en grønnere og renere by. Vi skal ikke bygge så meget i højden. Vi skal sørge for børnepasning i nærheden af hvor folk bor. Vi skal styrke fritids- og idrætslivet. Vi skal understøtte de frivillige. Vi skal lægge noget mere asfalt på vejen, rette fortovene og så skal gågaden renoveres færdig. Vi skal styrke hjemmehjælpen og sørge for man får hjælp, når man har behov. Vi skal have fokus på udvikling af alle dele af kommunen. Flere seniorbofællesskaber mm. Det er udfordringer nok, der er ingen grund til, at opfinde nogen.

Søren Rasmussen
Viceborgmester og borgmesterkandidat
Primulavej 7
6000 Kolding